.png){kind=small}
Realdania og et hold forskere fra BUILD er netop gået i gang med at undersøge, hvad der skal til, for at vi vil bo på få kvadratmeter i fremtiden. En rapport, som skal hjælpe bygherrer med at udvikle mikroboliger.
Mikrobolig, tiny house, minimalbolig, compact dwelling. Kært barn har mange navne, men kan det passe, at vi i fremtidens Danmark går bevidst efter at bo på færre kvadratmeter?
Det vil BUILD sammen med Realdania nu undersøge i forskningsprojektet ”Mikroboliger i Danmark”. For flere kommuner, boligorganisationer, pensionskasser og investorer viser interesse for at bygge mindre boliger end dem, vi typisk ser på markedet i dag.
”Vi vil se ind i, hvad det betyder at bo småt, hvilke målgrupper vi taler om, og hvad der lader sig gøre at bygge uden at miste boligkvaliteten. Det skal ende op i en rapport, som giver bygherrer, tegnestuer og entreprenører et kvalificeret beslutningsgrundlag at arbejde ud fra,” fortæller seniorforsker Mette Mechlenborg fra BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø.
Ifølge Mette Mechlenborg er boligkoncepterne compact living og tiny houses fra USA ved at vinde ind i Danmark. Flere privatpersoner eksperimenterer med at bo småt, hvor køkken, bad, toilet, soveplads og spisebord knibes ind på få kvadratmeter – både for at bo billigt, men også for at bidrage til den grønne omstilling, hvor deres CO2-aftryk bliver mindre.
Aarhus oplever vækst i mikroboliger
Aarhus er en af de kommuner, som i disse år oplever en vækst i mikroboliger. En prognose fra Aarhus Kommune viser, at der vil blive bygget over 13.000 mikroboliger i kommunen mellem 2020-2030. Til sammenligning blev der i 2016 bygget 700.
Og det vil andre kommuner og især storbyer ifølge Mette Mechlenborg formentlig også opleve – og derfor en af grundene til det nye forskningsprojekt, som Realdania og BUILD lige har taget hul på.
”Presset på boligmarkedet i storbyerne har gjort det nødvendigt at tænke anderledes, når det kommer til boliger. Men konceptet med mikroboliger rammer også ind i bæredygtighedsbevægelsen, som har fokus på mindre forbrug og lavere klimaaftryk. Skal en mikrobolig slå igennem som et livsstilsvalg, skal der være andre værdier forbundet med boligen, end vi ser i dag, hvor stort er godt,” er teorien fra seniorforskeren.
Af nye boligværdier nævner hun frihed i økonomien, færre forpligtelser i boligen, og nytænkning af fællesskab og samvær, som kunne foregå uden for boligen.
I 2021 blev det politisk besluttet at henlægge fem millioner kroner fra Landsbyggefonden til ”Fonden for blandede byer” til en enhed, som skal fremme alternative boformer, herunder små boliger og bofællesskaber. Det skal ende ud i en vejledning om lovgivning og generel oplysning, der støtter kommuner, organisationer og civilsamfund i at udvikle fællesskabsorienterede boligløsninger.
Denne artikel er ikke forfattet af os M - Byg & Renovering, men er fundet på internettet. Klik venligst her for at læse den originale artikel.
