.png){kind=small}
En million kroner om året. Så meget brugte Dianavænget tidligere på drift af utætte facader. Nu sparer boligorganisationen i Odense mandetimer og materialer med ny energivenlig klimaskærm, der er blevet til i tæt dialog med beboerne.
Ti boligblokke i udkanten af Odense er blevet pakket ind i en ny klimaskærm, der giver en bedre isolering. Boligafdelingen Dianavænget, der er en del af Kristiansdal boligforening, har gennem seks år gennemgået en omfattende renovering. Boligerne stod klar i 2021.
”Det er sjældent, man skifter hele klimaskærmen på en gang (Boligens klimaskærm er alt det, der skiller ude fra inde: ydervægge, vinduer, tag, hoveddør, og så videre). Det har været en af de største og mest spændende projekter, vi har lavet,” forklarer Khoa Pham fra Henneby Nielsen, der var rådgivende ingeniører på projektet. Resultatet bliver rost i årsberetningen fra Byggeskadefonden, der kalder projektet for ”robust og karakterfuldt”.
Udover den nye facade tæller renoveringen en bunke indvendige forbedringer som nye vinduer, varme- og vandinstallationer og et helt nyt ventilationsanlæg. Det bedste er, at renoveringen giver en stor besparelse for driften, mener Carsten Friis, der er inspektør for bygningerne i Kristiansdal og tidligere satte en million kroner af hvert år til driftsomkostninger.
”Det er dyrt at vedligeholde facader fra 1972. Derfor havde vi sat mange penge af til at holde facaderne tætte. Det kostede i både mandskab og materialer,” siger Carsten Friis, der ikke regner med at skulle drifte de nye facader de første mange år.
Utæt klimaskærm gav dårligt indeklima
Det var især gamle utætte vinduer, der jævnligt skulle skiftes eller tætnes, og slidte facade-elementer, som driften brugte tid på at reparere.
Derudover var hele klimaskærmen utæt. Det gav et dårligt indeklima hos beboerne, der kæmpede med kuldebroer og fugt, der kunne føre til skimmelsvamp.
”Tapetet sad løst, og der kom skjolder på væggene på grund af den utætte facade og de fugtproblemer, det gav. Det blev vi nødt til at hjælpe med fra driftens side,” siger Carsten Friis. Renoveringen af de i alt 248 boliger løb op i 290 millioner kroner, inklusive genhusningen.
Landsbyggefonden gav støtte til projektet, fordi facaden var faldefærdig, og fordi der blev fundet miljøfarlige stoffer som asbest.
Resten af udgifterne bliver trukket over huslejen. Til gengæld sparer beboerne penge på vand- og varmeregningen.
Denne artikel er ikke forfattet af os M - Byg & Renovering, men er fundet på internettet. Klik venligst her for at læse den originale artikel.
