Fra udsat område til kandidat som Nordens bedste boligområde

2024

Fokus på fællesskaber, gennemgribende renoveringer og gennemtænkte boligsociale indsatser har placeret det almene boligområde Højvangen i Skanderborg på listen over nominerede kandidater til prisen som Nordens Bedste Boligområde 2022.

Forandringerne er altså til at tage og føle på efter årelang indsats i en kun positiv retning. Højvangen var ellers et af de boligområder, der optrådte på listen over udsatte boligområder fra 2013 til 2015, men renoveringer til flere 100 millioner kroner og en intens indsats overfor en dengang voksende kriminalitet, har båret frugt.

I konkurrencen om prisen BEST LIVING ENVIRONMENT IN THE NORDIC COUNTRIES 2022 er Højvangen oppe mod kandidater fra de øvrige fire nordiske lande. De øvrige nominerede er HSB Telegrafberget i Stockholm i Sverige, Friis’ Gate 6 i Oslo i Norge, Keilugrandi 1-11 i Reykjavik i Island og Jyrkkälä, Kiinteistö Oy Jyrkkälänpolku i Jyrkälä i Finland.

I valget af det bedste boligområde ser juryen blandt andet på fællesskabsfølelse og naboskab samt arkitekturen og omgivelserne. Vigtigst af alt er dog, at boligområdet værdsættes højt af dem, som bor der.

Denne artikel er ikke forfattet af os M - Byg & Renovering, men er fundet på internettet. Klik venligst her for at læse den originale artikel.